Først og fremmest vil jeg gerne takke alle på og omkring hold 1 og 2 - trænere, spillere og ledere mm. ? for at have taget godt imod mig. Der har været stor åbenhed og venlighed fra alle, hvilket har gjort det let at finde mig til rette. Da jeg blev kontaktet af klubben tidligere på året, var jeg ikke i tvivl om, at det var den rette udfordring for mig. Aller vigtigst for mig var muligheden for at arbejde sammen med min gamle holdkammerat Ken. Vi har altid haft samme tilgang til spillet og er i øvrigt rigtig gode venner uden for banen. Derfor vidste jeg, hvad jeg gik indtil, og vores samarbejde har til fulde levet op til forventningerne. At jeg tilmed kunne komme til at arbejde med et rigtig talentfuldt hold med gode udviklingsmuligheder var et ekstra plus.

Rent sportsligt må det siges at have været et rigtig flot halvår. Den interne målsætning i trænerteamet hed sig, at vi som minimum ville spille med i den bedste halvdel. Kunne vi overvintre i top 4, ville det være mere end godkendt. Så at vi kan starte den sure vintertræning på en øjeblikkelig 3. plads, med de to tophold inden for rækkevidde, må og skal give lidt ekstra benzin på motoren, så vi står endnu bedre rustet, når der fløjtes op til første turneringskamp.

Hvad har vi så gjort rigtigt i og med, vi er lykkedes? Først og fremmest har vi nogle rigtig dygtige spillere, hvilket flere af de andre Albaniserie klubber i øvrigt også har. Den spillemæssige målsætning fra trænerteamets side har fra start været klar. Vi ville være spilstyrende i alle vores kampe, og vi ville ikke gå på kompromis, uanset hvem modstanderen var. Spillestilen skulle være kontrollerende med bolden, med stor tålmodighed og mange afleveringer i holdet, og vi skulle angribe med så mange folk som muligt ( hvilket vores to backs i øvrigt har taget meget bogstaveligt. Det er ikke sjældent set, at de begge er havnet på den sidste tredjedel af banen i vores angrebsspil  ). Så vil nogen måske spørge, om det til tider ikke bliver lidt naivt? JO, det gør det sikkert! Men efter min mening har man et ansvar, når man har at gøre med dygtige spillere. I vores tilfælde er størstedelen endda meget unge, og flere af dem med mulighed for at spille på højere niveau, hvis ellers ambitionerne og viljen er til stede. Derfor er vores ansvar udvikling, og det gøres efter min overbevisning altså bedst med en offensiv og måske til tider naiv tilgang til spillet.

Ingen ros uden ris. Vi må erkende, at vores til tider store spilovertag ikke har resulteret i nok scoringer. Spildprocenten har simpelthen været for høj, der skal vi blive bedre.
Træningskulturen er for mig ufattelig vigtig på dette niveau. Fremmødet bland 1. holds spillerne har generelt været mere end godkendt. Skal vi flytte os endnu mere, skal vi dog have lagt mere intensitet og vilje på. Det bliver fremadrettet et vigtigt fokus punkt fra trænerteamets side.

Til slut vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul og godt nytår. Vi ses i det nye år.

Morten Panduro