Kort referat af generalforsamlingen 7/3
Tirsdag d. 7/3 blev der afholdt generalforsamling i Søhus Stige BK. Der blev stemt om:
- Hvor vidt klubhuset på Tanggårdsvej kan sælges til den nystiftede boldklub Stige BK – dette blev godkendt.
- Der blev stemt om, at al aktivitet i Søhus Stige BK kan samles på Bispeengen 7 – dette blev godkendt.
- Der blev sat en ny bestyrelse bestående af 1 formand, 1 kasserer, 1 Ungdomsformand, 1 Ungdoms næstformand, 1 sponsorformand og et menigt medlem.
Inden denne afstemning blev det forklaret, hvordan forliget omkring salg af Tanggårdsvej er indgået:
- Siden den første generalforsamling er der afholdt flere møder. Vi fandt frem til, at begge parter egentlig støtter en samlet klub til glæde for lokal samfundet, men at man samtidig bare ønsker, at der fortsat skal være sikret aktivitet i klubhuset i Stige. Det ledte frem til, at Stige BK nu er oprettet som klub og at vi har indgået et forlig om, at den klub overtager klubhuset på Tanggårdsvej.
- Det er meget tydeligt, at der er mange historiske følelser blandet ind i det her split. Kort sagt to lejre med hver deres syn på fortiden. Det har vi valgt at se bort fra, af følgende årsager:
- Vi skal videre og er nødt til at se fremad.
- Begge parter må være rimelige og fair, da vi har hensynet til lokalsamfundet og sponsorer der ønsker at støtte begge klubber.
- Hele dialogen har været præget af stor åbenhed og derfor er det heller ikke en hemmelighed, at klubhuset på Tanggårdsvej er frikøbt for 45.000 kr., plus halvdelen af en fælles el regning. Prisen er ikke et udtryk for den reelle værdi, men udtryk for begge parters fælles interesse. Den gæld, der stod i Søhus Stige BK, forbliver samlet i Søhus Stige BK, da det også er Søhus Stige BK, som beholder de fleste medlemmer og kan beholde tøj og lignende med logo. Stige BK overtager hovedparten af de aktiver, som er i klubhuset på Tanggårdsvej.
- Dernæst er der lavet en hensigtserklæring, som beskriver, at Stige BK ikke har intentioner om at opsøge ungdomsspillere, da de jo også støtter en samlet ungdom i Søhus Stige BK. Det har i den forbindelse slet ikke været hensigten fra Stige BK at tilbyde ungdomsfodbold.
Slutteligt kan det oplyses, at 1. holdet fortsætter i serie 2 og hjemmebanen bliver Søhus Arena.