Søhus Stige Senior 2016-17

Nyt trænerteam, hold 1
Finn Andersen, som har været i klubben over flere gange som træner for hold 1 og 2, og som senest var
træner for hold 1, hvor vi bl.a. have et lille ”pokal-eventyr” sidste sæson og tabte knebent til Esbjergs
superligahold – valgte at stoppe for denne gang og vende hjem til rødderne i ØB. Vi håber selvfølgelig at se
Finn i SS igen.
Simon Laursen, vil sammen med Jacob Rasmussen, agere trænerteam for serie 2-holdet for sæsonen 2016-
2017. Begge vil være ”spillende” trænere og for begges vedkommende er det første gang de står i spidsen
for et første hold seniorer.
Udfordring:
”Vi ser virkelig frem til denne udfordring, som vi begge mener bliver spændende, til tider hård og
kompliceret men også noget hvor vi vil forsøge at få noget humør og optimisme ind i hold og klub. SS har nu
været i en bølgedal – mest nedadgående fra Fynsserie til serie 2, hvor vi er 1 point fra oprykning sidste år,
helst skal op og lege med igen i år.
Desværre er der en håndfuld spillere som enten er taget til en ny klub eller som skal ud og rejse osv, hvilket
kan mærkes kraftigt i en lille trup til to hold, hold 1 i serie 2 og hold 2 i serie 3. Der skal ledes med lys og
lygte til serie 3 holdet og vi håber det lykkedes! ” Fortæller Simon om det at være træner i SS.
Jacob Ramussen:
Simon fortsætter og fortæller lidt om Jacob. ”Jeg har kendt Jacob nu ca. halvdelen af mit liv og synes det er
lidt at et scoop at han har sagt ja til udfordringen i SS og noget jeg personligt er rigtig glad for. Selv uden en
træneruddannelse, er han en fyr som har haft en ”fodbolduddannelse” gennem det at spille på noget af det
højeste niveau, startende som ungdomsspiller i B1913 i Junior- og Yndlinge-ligaen, som det hed dengang, op
til som senior at spille i bl.a. FC Fyn og Marienlyst, 1. og 2. division.
Som person, kan vi allerede se at han passer rigtig fint ind i den jargon der nu er i SS.”.
For Simon´s eget vedkommende betyder det at være træner, at han selvfølgelig vil videregive anførerbindet
til en anden spiller til sæsonstart.
Vi håber alle at Søhus Stige igen vil være at finde i rækkerne længere oppe, men det kræver opbakning fra
så mange som muligt i og omkring klubben. Selvom sæsonen starter denne uge for hold 1´s vedkommende
og hold 2 næste uge, er interesserede spillere selvfølgelig velkommen til at kigge ned på Stiges boldbaner.