Menu

Nytårsløb tilskud

image
13. marts 2018 kl. 20:53

Søhus Stige Nytårsløb havde et godt løb i 2017, hvor det takket være mange loyale løbere, dejlige hjælpere og ikke mindst gode sponsorer lykkes os, at få et flot overskud.

Dette overskud vil vi gerne have, at andre får del af. Derfor har vi ”hævet” alle pengene og fordelt dem til udvalg, som vi gerne vil støtte.

I år har vi valgt at viderebringe 10.000 kr. til ungdommen i Søhus Stige Boldklub, som gerne skulle komme alle børn i klubben til gode, om det skal bruges til indendørsstævne, fællesarrangementer, fodboldstævner eller andet, er helt op til boldklubben. Det vigtigste for os, er at det går direkte til ungdommen.

Udover dette beløb, har udvalget også valgt at støtte ungdomsafdelingens årlige udlandstur med et beløb på 6.000 kr.

 

Sidst og ikke mindst, synes vi også det er vigtigt, at de gamle ”unge” får en del af overskuddet. Vi mener, at det er vigtigt at der i området sker tiltag, som samler nærmiljøet.

Derfor har vi valgt at donere 5.000 kr. til det netop afholdte Søhus Stige Halbal.

 

Udvalget bag Søhus Stige Nytårsløb er allerede nu så småt i gang med de første armstræk til dette års løb og håber, at så mange personer fra lokalmiljøet vil bakke op omkring vores tiltag, så vi i sidste ende kan støtte vores unge mennesker i området.