Menu

Forventninger til Søhus Stige - forår 2016

image
08. april 2016 kl. 17:00
Beretning fra anfører på 1. holdet Simon Lauersen

Om klubben

Det skal ikke være nogen hemmelighed at SS har vaklet lidt på det seneste. Her tænker jeg som klub.  Jeg har selv spillet i Stige fra lille dreng og så de fleste ungdomsår, så det har været hårdt at se. Det er klar det kan give nogle svære tider og flere problemer, men jeg vil ikke gå ind i en lang snak om dette. Sagen er den at nu er det som det er og vi skal derfor se hvordan vi kan gøre tingene bedre i fremtiden. 

Vi så sidste år at der var rigtig fin opbakning til ?familie/arbejdsdage? i klubben og selvfølgelig den store pokalkamp mod Esbjerg, viste af når der sker noget i klubben, kan vi trække op til 1000 tilskuere! Dette var et enkelt tilfælde, som vi alle er stolte af, men vi vil gerne se endnu flere i klubben også selvom vi ikke møder superligahold.
Jeg vil blot bede om, at hvis nogen sidder ude med en far, mor, onkel eller kender nogen som kunne være interesseret i at give en hånd med i klubben på den ene eller anden måde, så kom ned i klubben ? ALLE kan bruges.

Herresenior

Vi ligger pt. Nr. 3 mere flere hold lige efter os og 6 point op til 2. pladsen. Igen smider vi nogle dumme point mod hold om vi skal kunne slå. Og omvendt spiller vi godt mod flere hold over os. Vi skal have et lige så godt forår som sidste år, hvis vi skal op og lege med blandt de 2 øverste pladser, som det egentlig er det vi har håbet på. Om vi har holdet til det, vil tiden jo vise, som man siger. 

Der er desværre over vinteren faldet et par gode spillere fra og nogle af ?de gamle? er stadig ikke dukket op. Vi må håbe de gamle bare er lidt længere om det og venter på det gode vejr. Nogle spillere starter også op senere eller forskudt af hinanden, pga. futsal, håndbold og vinterferie. Indtil videre har der været en fin lille stamme af spillere til træning og vi har fået opstarten til at gå med en del løb på stierne, lidt bold multibanen og den ?bagerste? er blevet prøvet af et par gange.

Jeg er af den klare overbevisning at holdet har et godt mix unge og gamle spillere, som alle er i klubben og på holdet, mere eller mindre af samme årsager. Vi har en tilknytning til, uanset om man er gammel Søhus eller Stigespiller eller bare bor i området. Vi spiller i SS fordi det er sjovt, pga. sammenholdet, men også fordi når først vi spiller, så vil vi vinde, da det nu er det sjoveste.  

Om hvorvidt jeg tror vi rykker op, vil jeg sige at potentiallet klart er til det. Spillermaterialet, kommer lidt an på hvem og hvor mange der kommer i gang igen. Vi har også et hold 2 at tænke på, som jeg ved der bliver arbejdet på at finde en løsning ift. Træner. Et velfungerende 2. hold er mindst lige så vigtigt for at 1. holdet kan få en god sæson. 
Jeg er sikker på klubben nok skal overleje, fordi de ?ildsjæle? der tales om, stadig er her. Diverse hold skal også nok klare det rent sportsligt, men vi skal blive ved med at gøre det attraktivt at spille her og ikke flytte til en naboklub. Det som det helt sikkert handler om er at klubben skal blive en enhed, hvor de helt unge spillere ser op til de ældste, ligesom da jeg selv var lilleput. Forældrene til disse, er en essentiel del af klubbens eksistens. 

Hvor der er vilje er der vej! :) Vi ses på grønsværen?

Simon Lauersen
(Anfører 1. Holdet)

Luk